Årets festivalprogram tilføjes reggae og dancehall med hit-duo!

21. januar 2015

To år – mere skulle der ikke til for den allerede kendte og hittende duo Djämes Braun før succesen er til at måle! Duoen er således klar til at give den gas på årets festival i Jelling.

”Jeg kigger på fugle – hvorfor ik’, hvorfor ik’” - denne ørehænger kommer fra dancehall/reggae-duoen Djämes Braun, der består af barndomsvennerne Pilfinger og Kenno, som begge er sangskrivere og producerer.

Singlen ’Fugle’ havde hele 6 millioner Spotify streams på kun 4 måneder og blev dermed ikke bare duoens største hit, men også en af efterårets helt store hits. Dette vidner om, at Djämes Braun havde sit hidtil bedste år i 2014 – og alt tyder på, at 2015 bare bliver endnu bedre for duoen.

For Djämes Braun startede det hele i 2012, hvor de udgav en EP med samme navn og vandt Karrierekanonen på P3. Dengang fik de blandt andet følgene ord med på vejen: ”De to velbevandrede herrer skaber deres eget lydunivers, som blander en fornøjelig kreativ ordleg med frække og fængende dancehall-produktioner”.

2015 bliver året, hvor Djämes Braun gæster Jelling Musikfestival for første gang, så glæd jer til at den lollandske duo vil levere sommerglade dancehall-rytmer, som er svære - hvis ikke umulige - at sidde stille til.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling