43 nye navne – Jung, Lord Siva, Johnson, Birthe Kjær og mange andre

28. februar 2022

Jelling Musikfestival kan i dag offentliggøre 43 navne, der kombinerer det bedste danske rock, pop og hiphop med stensikre dansefester og gode grin.

 

Billetter er i salg nu

 

I 2019 bragede Jung med sangen ’Jeg Skal Nok Vente’ gennem lydmuren uden bremser. Siden har poptrioen ikke set sig tilbage et sekund og er med ’Blitz, Baby’ og ’Tur Retur’ blevet katapulteret til en status som Danmarks nye nationalorkester. Jung kan ikke andet end at indfri deres egen målsætning om at samle generationerne på Jelling Musikfestival i 2022, og mange år frem. 

Få danske kunstnere har så stort internationalt potentiale som Lord Siva med sin kombination af pop og melankolsk hiphop. Den 32-årige popstjerne bevæger sig ubesværet mellem følelser og genrer på vidt forskellige storhits som ’Paris’ og ’Room For Love’ over for ’Stjernerne’, 'SOS' og ’Solhverv’. Lord Siva er et af de absolutte trumfkort på den danske musikscene.

Én af landet største stemmer sidder på Stine Bramsen, som efter Alphabeat-comebacket igen optræder solo. Med sig live har hun et otte mand stort orkester, det potente seneste singleudspil ’What I Want You To Do’ og de største hits fra hendes 2015-album ’Fiftyseven’.  

Ung som gammel på Jelling Musikfestival nærer en særlig kærlighed til Birthe Kjær i særdeleshed når hun går på scenen med sit sublime nimandsorkester Feel Good Band. Den helt store fællesskabsoplevelse vender naturligvis tilbage til Jelling i 2022.

Da Johnson brød igennem i 00’erne med ’Det Passer’ revolutionerede han den danske rapscene og dominerede i to årtier hitlisterne og dansegulvene med ’Kig Forbi’, ’Teriyaki’ og ’Bawler Hele Dagen’. Hiphop-pioneren giver på Jelling Musikfestival en af ganske få festivaloptrædener i år.

26 gange før har Lars Lilholt Band formået at samle hele festivalpladsen om sin enestående, genreblandende folkemusik – og selvfølgelig vender Lars Lilholt Band i 2022 tilbage til Jelling Musikfestival. I år danner Teltscenen ramme om koncerten, der utvivlsomt bliver tætpakket.

En stribe fremadstormende og hårdtslående navne fra den danske rocks vækstlag slutter sig også til plakaten i form af Joyce, Statisk, FABRÄK, Zar Paulo og Lipid. 

Dagens offentliggørelser omfatter desuden herlige poptoner fra Sko/Torp, Dorthe Gerlach og Jeppesen & De Utrolige og en historisk opvisning i syrerockens danske rødder fra Stig Møller & Peter Ingemann band. Jørgen de Mylius kridter endnu engang danseskoene, mens Pligten Kalder vender tilbage med orgel, lyrik og uforudsigelighed.

Den indieprægede poprock får frit løb hos Maja & De Sarte Sjæle, Esben Svane og Baseløs. Makkerparret Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard leverer verdensklasseblues, mens The Midnight Special serverer alternativ country-rock og Perry Stenbäck & Dekadansorkestern hylder den nordiske visetradition med egne og andres sange.

Derudover byder programmet også på nogle af Danmarks ypperste coverbands i form af The Boss – Tribute To Springsteen, Bryan Adams Tribute, Moore Lizzy og Bamse Madsen Band, der kanaliserer inspirationskilderne, som var det den ægte vare. Orkestrene Metropol, Båndsalat feat. Sally, Back On The Horse, Decco Band, Kristian Løhde Kærsaa & The Bucketlist, Syngepigerne, Den Grimmeste Mand i Byen, Jelling Big Band og Tom Donovan håndplukker favoritterne fra alverdens hitmagere og garanterer den ultimative syng-med-fest.

Som vanligt har vi også samlet en stribe bands, der mestrer kombinationen af komik og musik, i form af Ekspressen, Tørfisk og The Powls, mens stand-upperne Torben Chris, Jonas Mogensen, Karsten Green og Steen Molzen inviterer inden for til kramper i lattermusklerne.

Inden længe er festivalens sidste navne og det fulde program klar. 🎉

 

BILLETTER ER I SALG NU

 

Se alle dagens 43 offentliggjorte artister

  • Jung
  • Lord Siva
  • Stine Bramsen
  • Birthe Kjær & Feel Good Band
  • Johnson
  • Lars Lilholt Band
  • Sko/Torp
  • Dorthe Gerlach
  • Stig Møller & Peter Ingemann band
  • Jørgen de Mylius
  • Pligten Kalder
  • Joyce
  • Statisk
  • Fabräk
  • Zar Paulo
  • Lipid
  • Maja & De Sarte Sjæle
  • Esben Svane
  • Baseløs
  • Jeppesen & De Utrolige
  • Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard
  • The Midnight Special
  • Perry Stenbäck & Dekadansorkestern
  • Ekspressen
  • Tørfisk
  • The Powls
  • The Boss – Tribute to Springsteen
  • Bryan Adams Tribute
  • Moore Lizzy
  • Bamse Madsen Band
  • Metropol
  • Båndsalat feat. Sally
  • Back On The Horse
  • Decco Band
  • Kristian Løhde Kærsaa & The Bucket List
  • Jelling Big Band
  • Tom Donovan
  • Syngepigerne
  • Den Grimmeste Mand i Byen
  • Stand-up: Torben Chris, Jonas Mogensen, Karsten Green, Steen Molzen

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling