55 nye navne klar til Jelling Musikfestival 2023

29. marts 2023

En massiv pulje af navne spækker festivalplakaten med alt fra folkelig pop til elektronisk musik og hiphop til finurlige genrenavne – og et stykke udenlandsk rockhistorie.

En meget lang række af de største, vigtigste, mest spændende og mest toneangivende navne i Danmark slutter sig til JMF23-lineuppet – foruden et indslag fra udlandet. 

 

Har du ikke sikret dig billet endnu? Så klik her:

 

Siden gennembruddet i starten af 00’erne, har Carpark North ikke set sig tilbage. De er en rock-gigant, der aldrig har mistet pusten og over årene har givet os store hits som ’Human’, ’Shall We Be Grateful’, ’32’ og ikke mindst den ikoniske, ’Transparent & Glasslike’. Carpark North medbringer både mørke og skønhed, når de lægger Jelling Musikfestival ned med en vild energi og sin fantastiske hitparade.

Siden producertrioen Simon Kvamm, Morten Gorm og og Árni Bergmann Jóhannson dannede HUGORM i 2017 har de været kendt for deres aggressive energi og de musikalske knytnæveslag. Nu bider HUGORM fra sig igen på Jelling. 

KATO er en af de mest succesfulde og erfarne danske DJs igennem det sidste årti med en endeløs liste af #1 hits på album-, single- og streaming-lister. I 2023 vender KATO tilbage og skruer op for blusset på Jelling Musikfestival.

Annika Aakjær har støt og roligt banet sin egen musikalske vej i lidt over et årti. I de seneste år er mængden af streams og radioairplay bare vokset i takt med populariteten, og Annika Aakjær står nu klar til at indtage Store Scene i Jelling.

Dodo & The Dodos går ind i festivalsommeren 2023 med større ambitioner og mere saft og kraft end nogensinde før. Med deres udødelige klassikere som ’Vågner i Natten’, ’Sømand Af Verden’ og ’Giv Mig Hvad Du Har’ står Dodo og bandet klar til at skabe en fabelagtig fælleskabsoplevelse. 

AC/DC’s oprindelige forsanger og medgrundlægger Dave Evans fejrer på Jelling Musikfestival det ikoniske rockbands 50-års jubilæum med en unik rejse tilbage i tiden. Omdrejningspunktet for showet er den allerførste koncert bandet spillede i 1973 med Dave Evans bag mikrofonen, krydret med fortællinger og nyere sange. Australske Dave Evans var forsanger i AC/DC i årene 1973-74, før Bon Scott kom til. Siden har Evans spillet med andre bands og forfulgt en solokarriere og bl.a. indspillet nummeret ’Guitarman’, der er skrevet af Nicolas Robinson fra Vejle.  

Dagens offentliggørelse tilføjer også nogle af de vigtigste danske artister gennem tiden: Sanne Salomonsen & Electric Guitars, Birthe Kjær & Feel Good Band, Rocazino, Hardinger Band, Henning Stærk, Niels Skousen, Moonjam og Ester Brohus & Knud Møller foruden selvfølgelig den totale dansefest med Jørgen De Mylius bag pulten.

Ude Af Kontrol, LÅGSUS, Emil Lange og Safri Duo leverer nogle af festivalens medrivende fester på Teltscenen, mens partybandet Beatroots byder ind til efterfest søndag d. 28. maj med håndspillede versioner af nogle af tidens største clubhits.

Den danske hiphopscene er stærkt repræsenteret med de hitlistedominerende Benny Jamz og GOBS, mens rapperen Niels Roos steder sit alias Niarn til hvile som led i sin Himmelfart-tour.

Jellings publikum kan også få en forsmag på tidens mest fremadstormende navne i form af Eee Gee, Ganger, Ericka Jane, Pauline, Lasse Skriver, JJ Paulo og Pil. De tidligere vindere af festivalens talentprogram Quasar Kalaset og Fräulein (som vandt i 2019 under navnet Karenina) står nu klar som en del af festivalens hovedprogram. De nyere talenter flankeres af indiescenens funklende stjerner Katinka Band og Soleima.

De nostalgiske kultfester leverer Johnny Deluxe og The Powls med vanlig træfsikkerhed, mens Christian Brøns vender tilbage med sin guitar og uforgængelige pophits.

Som altid i Jelling Musikfestival-programmet er der også plads til nogle af tidens skarpeste genrenavne, som jazz-electronica-duoen Svaneborg Kardyb, jazzekvilibristerne Ibrahim Electric, grungerockbandet Superloader med eks-medlemmer fra Black City og Volbeat, bluesrockgruppen Freddy & The Phantoms og en legendarisk dansktopfest med Ekspressen. Rikke Thomsen og Martin Kanstrup giver en opvisning i udkantshumor og dialekter, mens Tom Donovan vender tilbage og giver samme lektion i den irske folkemusik. 

En række håndplukkede hyldestorkestre sørger for at vække musikhistorien til live og byde ind til de varmeste fællesskabsoplevelser med The Boyband, der skaber den helt rigtige efterfest efter Westlife, Bamse Madsen Band og Black Sabbath Tribute, foruden de lokale kendinge i Padlock Chain.

På Jelling Musikfestival vil gæsterne også altid kunne lytte til et skarpt udvalg af de lokale musikalske stemmer, i år repræsenteret ved folk/country-sangskriveren Kjartan Bue, guitarvirtuosen Perry Stenbäck & Dekadans og det swingende Jelling Big Band, mens Syngepigerne og Jelling Spillemændene fastholder hjerteblodet i Søpavillonen. Endelig får Den Grimmeste Mand i Byen revanche, efter de sidste år måtte aflyse deres koncert.

 

Dyk ned i hele det foreløbige program – og se hvornår de offentliggjorte artister spiller

Med dagens tilføjelser er programmet til Jelling Musikfestival 2023 stort set på plads. Inden for de næste par uger offentliggør vi de sidste navne og spilleplanen.

 

Har du ikke sikret dig billet endnu? Så klik her:

 

Se alle dagens offentliggørelser 

  • Annika Aakjær
  • Bamse Madsen Band
  • Beatroots
  • Benny Jamz
  • Birthe Kjær & Feel Good Band
  • Black Sabbath Tribute
  • Carpark North
  • Christian Brøns
  • Dave Evans
  • Den Grimmeste Mand i Byen
  • Dodo & The Dodo’s
  • Eee Gee
  • Ekspressen
  • Emil Lange
  • Ericka Jane
  • Ester Brohus & Knud Møller
  • Fräulein
  • Freddy & The Phantoms
  • Ganger
  • GOBS
  • Hardinger Band
  • Henning Stærk
  • HUGORM
  • Ibrahim Electric
  • Jelling Big Band
  • Jelling Spillemændene
  • JJ Paulo
  • Johnny Deluxe
  • Jørgen De Mylius
  • Kalaset
  • Katinka Band
  • KATO
  • Kjartan Bue
  • Lasse Skriver
  • LÅGSUS
  • Martin Kanstrup
  • Moonjam
  • Niarn
  • Niels Skousen
  • Padlock Chain
  • Pauline
  • Perry Stenbäck & Dekadans
  • Pil
  • Rikke Thomsen
  • Rocazino
  • Safri Duo
  • Sanne Salomonsen & Electric Guitars
  • Soleima
  • Superloader
  • Svaneborg Kardyb
  • Syngepigerne
  • The Boyband
  • The Powls
  • Tom Donovan
  • Ude Af Kontrol

 

JMF24 STARTER OM

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling