AFLYST – Hausgaard besøger Jelling med nyt show ”Bides Hestene?”

9. december 2020

Grundet forlængede restriktioner og en kalenderkabale, der ikke længere kan gå op, bliver vi desværre nødt til at aflyse den planlagte koncert.

10. marts 2021 går Niels Hausgaard traditionen tro på scenen i Jelling.

Niels Hausgaard besøger Jelling med sit show – eller skitse til et show, som han siger – med titlen ”Bides Hestene?” 

Billetter kan købes på Ticketmaster fra torsdag d. 10. december kl. 12.00. KLIK HER for billetter.

Gormshallen i Jelling har fået plads i showkalenderen, hvor 430 siddende gæster får mulighed for at opleve Hausgaard behandle 2020 i tale og sang – på endnu mere intim facon end vanligt.

En pressemeddelelse om showet fortæller:

Hausgaards rytme er rystet. “Plejer” er i sandhed død. 

Selvom Coronaen er et fælles vilkår, er det for Hausgaard ikke godt materiale. “Det er et åbent sår, og det skal hele. Respekt!”

Hausgaard mener, vi er blevet presset til at møde os selv. “Det kan være direkte skræmmende for uøvede. Det er dog nødvendigt for at blive bedre til at leve.”

“At møde sig selv kan føles som rygestop: forfærdeligt i starten, men nemmere dag for dag, siger han.”

“Det er svært at se sine egne begrænsninger i øjnene. Nogen magter det ikke. Trump f.eks.”

For Hausgaard selv har det været nemt, for han har ingen, smiler han beskedent. Han sidder i sit køkken og skriver på et vers, som vi godt må se. “Det er kun en skitse,” advarer han.

 

Hvor blir´ du af, du der skal redde Verden

Vi går og venter, hvor blir´ du af

Du skal bremse vores trang til operette

Du skal lære os at “se” mere dag for dag

Du griner af alverdens guldkareter

Du vil, at vi skal huske og forstå

At medaljer hænger man på idioter

Det er for pokker dig, vi venter på

 

Praktisk info:

Dato: 10. marts 2021 kl. 19.30

Billetsalg: Ticketmaster.dk fra torsdag d. 10. marts kl. 12.00

Pris: 395 kr. ekskl. gebyr

Arrangør: Festivalfonden af 2006 & Jelling Musikfestival

 

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling