Anders & Anders podcast på Jelling 2018

10. maj 2018

Den populære duo Anders Breinholt og Anders Lund Madsen har stor succes med deres pod- og vodcast i øjebilkket. De to ynder at komme rundt omkring - og den sidste weekend i maj bliver det søpavillonen på Jelling Musikfestival der udsættes for deres spøjse indslag og underholdning.

Anders og Anders Podcast er genforeningen af P3-succesen De (Unævnelige) Sorte Spejdere, hvor Anders Lund Madsen og Anders Breinholt mødes ugentligt til en snak om livet, samfundet, nyheder og anekdoter i alverdens skæve retninger.

Anders og Anders udvidede i januar 2017 fra Podcast til også at indebære en videodel – en såkaldt vodcast – som udgives på www.blockbuster.dk/anders, og udkommer i sin form hver mandag året ud.

Uanset om podcasten optages i Magasins cafeteria, med Lukas Graham på hans tourbus eller live foran et publikum på Jelling Musikfestival er lytteren sikret hyggeligt selskab, når Anders og Anders tager headsettet på.

Podcasten kan opleves live på Søpavillonen lørdag kl. 18.00

Hør Anders og Anders fortælle om deres planer for Jelling nedenfor.

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling