Behold billetten – så ses vi i 2021

7. april 2020

Jelling Musikfestival 2020 er aflyst, men snart er det tid til festival igen.

Alle billetkøbere modtager i løbet af i dag en mail fra vores billetudbyder Ticketmaster med oplysninger om deres muligheder for at få billetten refunderet eller overføre den til festivalen i 2021.

I første omgang ville det være en enorm håndsrækning, hvis du lader billetten hænge på opslagstavlen. Derved sikrer du dig adgang til Jelling Musikfestival i 2021 og støtter samtidig vores arbejde med næste års festival, der forhåbentlig igen kan skabe et overskud og kulturel merværdi til almennyttige formål. ❤️☀️🍻👯🎸

Nogle har endda spurgt, om de kan donere årets billet til festivalen. Vi er fuldstændig blæst bagover over den kærlighedserklæring, der ligger i forespørgslen, men af praktiske årsager er det desværre ikke en mulighed. 💘

På jellingmusikfestival.dk og vores sociale medier skal vi nok holde jer opdateret om, hvordan I på forskellige måder i den kommende tid kan støtte op om festivalen.

Hvis ikke, du som billetkøber modtager en mail fra Ticketmaster i dag, skal du kontakte dem direkte.

Vi opdaterer løbende vores FAQ om situationen.

Et ydmygt tak for jer og jeres opbakning! Vi har i den seneste tid gang på gang mærket, at vi har de mest trofaste festivalgæster i Danmark og oplevet den holdånd, der binder vores fantastiske samarbejdspartnere, frivillige og publikummer sammen.

Til slut minder foråret os om, at alting vil spire igen – selv fra de smalleste revner og sprækker. 🌱 Vi ses til Jelling Musikfestival i pinsen 20.-23. maj 2021!

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling