Dansk musiktalent melder sig klar til Jelling

17. januar 2017

Den blot 21-årige sanger, Jacob Dinesen, har på rekordtid taget landet med storm og opnået milepæle i sin karriere, som kun er de færreste musikere forundt. I år tager han også Jelling med storm, når han spiller på årets festival.

I sidste uge kunne fire nye danske navne tilføjes til dette års program på Jelling Musikfestival, og i dag præsenteres endnu en fremadstormende dansk kunstner, som kan føjes til rækken af musikalske talenter, der kan opleves i Jelling sidste weekend i maj.

For blot 1 år siden, var det nok hos de færreste, at navnet ”Jacob Dinesen” ringede en klokke, men den unge sanger stormer frem med kometfart og har med hits som ”Dancing Devil” og ”Roll With Me” for alvor markeret sit navn i dansk musik.

”Jeg er meget glad for i dag at kunne fortælle, at den 21-årige sanger og sangskriver, Jacob Dinesen, er klar til årets festival. Jacob er i fuld gang med at tage landet med storm og jeg synes det er forfriskende, at han ikke er bange for at gå mod strømmen og lyde som en traditionel folkrock sanger. Jeg har også stor sympati for, at han tager det lange seje koncerttræk og spiller sig op og ind i hjertet på publikum i alle landets afkroge - uden at være i mediernes søgelys. Derfor er det nok heller ikke alle, der kender ham, men jeg håber publikum er blevet nysgerrig efter at opleve ham på festivalen i 2017”, udtaler festivalleder og booker, Lars ”Charlie” Mortensen.

Med sit seneste album ”Brace Against the Storm” strøg han direkte ind på albumhitlistens nr. 1 og understregede med sine iørefaldende sange sit store talent som sanger og sangskriver. Talentet skinner igennem under hans liveoptrædener, og Jacob Dinesen roses især for at være en utrolig stærk og karismatisk performer.

Han har imponeret publikum og anmeldere med sin flotte og powerfulde stemme, og både artist-kollegaer og mediefolk har spået Jacob Dinesen en stor og succesrig fremtid inden for musik og entertainment. Han hyldes især for sin enorme karisma på scenen: ”Jacob Dinesen har alder og udseende til et boyband, men demonstrerede, at han har stemme og udstråling til at blive en folk-rockstjerne,” skriver JydskeVestkystens anmelder.

Til trods for sin unge alder, formår Dinesen som storyteller, at fastholde, underholde og udfordre sit publikum. Hans koncerter emmer af en selvtillid og charme, som publikum står i kø for at opleve – billetterne til koncerterne på hans forårs-turné i 2017 er gået som varmt brød og solgte ud hurtigere end spillestederne kunne følge med. Nu turnerer Jacob Dinesen landet rundt og charmerer publikum med sin unikke stemme og autentiske lyd og lyrik inden for folk-rock genren. På turnéen lægger han selvfølgelig vejen forbi Jelling Musikfestival, hvor der venter publikum en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.

 

Billetter kan købes på billetlugen.dk, i Byens Café Jelling samt i Bygningen i Vejle.

Jelling Musikfestival 2017 afholdes sidste weekend i maj, i Kr. Himmelfart, d. 24. – 27. maj 2017.

 

Offentliggjorte navne: L.O.C., Kim Larsen & Kjukken, Phlake, Alex Vargas, Karl William, Chinah og Jacob Dinesen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling