Danske rock koryfæer til Jelling

19. december 2019

Det gendannede danske band MALURT, med Michael Falch i front, debuterer på Jelling Musikfestival - der også får æren af en af Jacob Dinesens få festivalkoncerter i 2020.

Mange danske rockelskere har i umindelige tider drømt om en gendannelse af MALURT - og i 2020 kører MALURT så endelig bandbussen ud af langtidsparkeringen. En eksklusiv forårstur blev udsolgt på et døgns tid og nu har Michael Falch og Co. meldt deres ankomst til Jelling Musikfestival, hvor de vil spille hits som ’Superlove’, ’Mød Mig I Mørket’ og ’Sommer På Vej’. MALURT stiller op i Mød mig i Mørket-formationen, der - i ånden fra Bruce Springsteen, The Clash og Neil Young ved hundreder af sveddryppende koncerter tilbage i ‘82-‘83-‘84 - gjorde MALURT til et af landets største rocknavne. Om gendannelsen fortæller Falchen:

Vi fulgtes alle fem sammen ind til Parken, sidst The Rolling Stones var i landet. Mens vi stod der, blev vi kollektivt ramt af en brændende lyst til at mærke den der specielle MALURT-ånd igen. Vi spurgte hinanden, om vi mon kunne nå̊ at realisere det, mens tid er, og alle mand stadig er i fuld vigør - og om vi så̊ også̊ var villige til at betale prisen for at komme helt op i omdrejninger igen. Det gav vi hinanden hånden på”.

Den kun 24-årige sanger og sangskriver Jacob Dinesen har - ligesom Michael Falch - både rødder i Tønder og har lyttet flittigt til Bruce Springsteen, men befinder sig til gengæld i den spæde start på en meget lovende karriere.
I 2017 blev Jacob Dinesen nærmest fra den ene dag til den anden en vaskeægte verdensstjerne på dansk grund, da han slog igennem med albummet ’Brace Against The Storm’ med storhittet ’Roll With Me’. Siden har han og bandet spillet flere hundrede intense marathon-koncerter på landets spillesteder og på festivalerne, men i 2020 får kun et stærkt begrænset antal festivaler besøg af Jacob Dinesen - heriblandt Jelling Musikfestival.

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling