Det her må du ikke misse!

30. maj 2019

Jelling Musikfestival 2019 er i fuld gang og trods lidt vedholdende vindpust og vandpjask fra oven, er der godt gang i hele pladsen.

Vi har lavet en liste med 3 ting, du ikke må misse i dag! Den første er til alle de singler, vi har her på Jelling. Vi ved, I er derude!

  • Romantik i luften
    På Campen er der Snap'n'date. Hvis du skulle have misset det i dag, kan vi trøste med at eventet vender tilbage hver dag kl. 15. Du smider din snap i en bøtte og trækker en snap fra en anden – værsgo: snap og date! Et koncept der ikke handler om likes og gode profiltekster, men om at mødes og se, hvad der sker. Lidt som i gamle dage.
  • Gå en tur på campingområdet 
    Er du egentlig rigtig på festival, hvis du ikke i det mindste har gået en tur blandt virvaret af telte ude på campen? Nej, vel? Det er en del af pakken, også selvom du ikke er overnattende gæst. Og igen i år er der masser af nye pop up-aktiviteter på campen og i området Mellemrummet midt i det hele. Programmet sørger vi for, men den stemning der er på både festival og campingområde, laver du selv, så nyd den.
  • George Ezra
    Hvilken liste ville være komplet uden at nævne et af Jelling Musikfestivals absolutte hovednavne, George Ezra. Den britiske darling indtager Scenen kl. 21. Vi kan ikke garantere, at regnen holder op, men til gengæld kan vi love, at dét her, det vil du ikke misse.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling