Endnu engang rekordsalg af billetter

2. december 2016

I går blev mere end 10.000 billetter til næste års festival langet over disken eller gennem computeren!

Traditionen tro var den 1. december dagen for det helt store billetsalg, hvor både nye og tilbagevendende festivaldeltagere kunne sikre sig billetten til næste års Jelling Musikfestival. Salget kom godt fra start og var hele dagen foran sidste års salg, så meget tyder på, at der allerede nu hænger mange billetter på opslagstavlerne derhjemme eller måske ender de som gave under juletræet…

”Vi er super tilfredse med salget af billetter her på førstedagen. Det har længe været en tradition, at vi sælger mange billetter den 1. december, men at vi sælger så mange er fantastisk. At have et så trofast publikum, der har tillid til at Jelling ånden holdes intakt, viser at fællesskabet trives og det er vi ydmyge overfor. Alt tegner i sol og måne til, at der igen vil blive fyldt op på festivalpladsen den sidste weekend i maj” udtaler festivalleder, Lars ”Charlie” Mortensen.

Det har været en forrygende start på julemåneden og billetsalget. Mens vi venter på at det skal blive maj måned, er der nok at glæde sig til, når de første navne på plakaten begynder at blive offentliggjort -  og allerede på mandag løftes sløret for den første kunstner, der spiller på Jelling Musikfestival 2017.

Billetter kan købes på billetlugen.dk, i Byens Café Jelling samt i Bygningen i Vejle - se priser mm. her.

Jelling Musikfestival 2017 afholdes sidste weekend i maj, i Kr. Himmelfart, d. 24. – 27. maj 2017.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling