Få råd til 4 ekstra festivalburgere – køb partout billetten inden 1. februar

28. januar 2016

Prisen på partout og 2-dags billetterne til Jelling Musikfestival stiger traditionen tro d. 1. februar – der er dermed op til 175 kr. at spare, som man jo sagtens man bruge på noget sjovere.

Festivalsæsonens første store festival løber af stablen den sidste weekend i maj – præcis som (næsten) altid. Rigtigt mange har allerede sikret sig en billet til festivalen – og det er nu partout eller 2-dags billetten skal sikres, hvis man vil spare lidt penge inden prisen stiger efter weekenden.

I festivalorganisationen går det stærkt – der arbejdes intenst på at skabe endnu mere perfekte rammer omkring festivalen end tidligere. Dette kommer bl.a. til udtryk i en udvidelse af festivalpladsen og den største rokade af boder og barer i nyere tid.

”Sneen er næsten væk og det grønne græs begynder at titte frem overalt og vi kan allerede mærke abstinenserne for festivalstemningen begynde at røre på sig rundt omkring. Vi er sindssygt stolte og glade for den tillid publikum viser os, når de køber billetten i så god tid - og vi glæder os til den fest og det fællesskab, der altid opstår i forbindelse med festivalen” fortæller Lars ”Charlie” Mortensen, festivalleder.

175 kr. eller 4 festivalburgere eller 4 øl eller…
Ved at købe billetten nu eller inden 1. februar, hvor prisen på partout billetten stiger til 1.500 kr., er der derfor en fantastisk mulighed for at spare penge, som jo så kan bruges på noget andet sjovt, som f.eks. 4 øl, 4 festivalburgere eller hvad med 6 stykker højtbelagt smørrebrød?

Så har du endnu ikke sikret dig billetten til den 28. udgave af Jelling Musikfestival, er det en god idé at købe den senest i den kommende weekend – så har du også mulighed for at opleve navne som Queen + Adam Lambert, Rasmus Seebach, Kim Larsen og Kjukken, Christopher, The Minds Of 99, Dúné, Stine Bramsen og mange mange flere – måske samtidig med at du får slukket tørsten og stillet sulten?

Festivalen offentliggør løbende kunstnere, senest er Rasmus Seebach og Christopher tilføjet programmet. Det endelige program med spilletider osv. forventes færdig i midten af marts måned.

Du kan købe din billet hos Billetlugen.dk og Byens Café i Jelling.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling