Fem danske navne fra den øverste skuffe klar

17. januar 2019

I dag tilføjes der hele fem danske navne til 2019 plakaten i Jelling – der er tale om The Minds of 99, Phlake, Thøger Dixgaard, Barselona og Ude af Kontrol.

Tidligere har Jelling Musikfestival kunne offentliggøre andre store danske kunstnere som bl.a. Nephew, L.O.C. og Christopher – og med dagens tilføjelser tegner det til at blive en stjernehimmel af både allerede etablerede bands og ikke mindst morgendagens stjerner.

The Minds of 99

Bag succes post-punk bandet The Minds of 99 gemmer der sig fem energiske og musikelskende fyre. Siden debuten i 2014 har bandet solidt slået deres navn fast både som hitmagere – men ikke mindst som garanter for en fantastisk liveoplevelse til hver af deres koncerter. Bandet er simpelthen blevet et af landets mest roste og elskede rockbands.

I februar sidste år vandt The Minds of 99 en GAFFA Pris for ”Årets Danske Rockudgivelse” for ”Solkongen (Del 1)”, og da den samme uge blev koblet med ”Del 2” kvitterede både GAFFA og Berlingske med fem stjerner, og pladen fik sidstnævnte til at stille og besvare følgende: ”Er The Minds of 99 tidens bedste dansksprogede rockorkester? Noget tyder på det”.

Phlake

På få år har produceren JO:EL (Jonas Elkjær) og sangeren Mads Bo skabt sig et navn på den danske musikhimmel – og ikke bare hvilket som helst navn. Phlake har med mere end 150 millioner streams på diverse streamingtjenester, et hav af hits og ikke mindst en tour med tre udsolgte shows, slået sit navn fast blandt de danske musikelskere.

Phlake har produceret en stor mængde hits, som er kommet i en lind strøm siden foråret 2015, hvor duoen debuterede med singlen ”So Faded”. Siden har hits, som ”Pregnant”, ”Angel Zoo”, ”Ikea Episodes” og mange flere, ikke været til at komme udenom på både radiostationerne, streamingtjenesterne og andre musikkanaler.

Thøger Dixgaard

I 2014 udkom debutsinglen fra Thøger Dixgaard, nemlig singlen ”Former”, som strøg direkte til tops på hitlisterne. Dermed var grundstenen for Thøgers solo-karriere lagt og debut-EP’en ”OK” udkom i starten af 2015. ”OK” giver et klart indblik i Thøgers evner indenfor lyrik og den måde han formår at indkapsle momentet – både musikalsk og tekstmæssigt.

Thøger Dixgaard cementerede kort tid efter sin plads på den danske musikscene, da han side om side med Thomas Helmig i 2015 optrådte med ’Blød Inden I’ til P3 Guld. Udover P3-guld-koncerten bød 2015 bl.a. også på optrædener på nogle af de største danske festivaler. Nu er tiden kommet til Jelling Musikfestival, hvor Thøger Dixgaard for første gang optræder solo.

Barselona

Barselona, der består af Rud Aslak og Rasmus Theodor, er historien om et ungt DIY-band, som på rekordtid blev et af de mest lovende navne på den danske musikscene i løbet af 2017. Året bød på en række udsolgte koncerter rundt i hele landet og ikke mindst koncerter på både Smukfest og Roskilde Festival.

Siden er det kun gået fremad og deres energiske men inderlige livekoncerter er blevet et trademark. På Spot Festival 2018 fik det unge band 5-stjernet anmeldelser over hele linjen og GAFFA’s læsere stemte den koncert som den næstbedste koncert på alle landets festivaler i sommeren 2018, over koncerter som Eminem på Roskilde Festival.

Ude af kontrol

Med lysest fart har den danske hip-hip/rap gruppe Ude Af Kontrol formået at skabe et solidt fodfæste på den danske musikscene.

Munken, Englando og Balken danner gruppen Ude Af Kontrol, og har de seneste år skabt en bølge at hits i deres unikke og vilde Melbourne/Bounce univers. Med mere end 100.000.000 (!) streams, alene på Spotify, er drengene vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. Disse tal er vel at mærke uden nogen form for radio support, playlister eller støtte fra tjenesterne; det er 100% fan-drevet.

Drengene er, som navnet ligger op til, kendte for at skubbe til grænsen og ikke bange for at skille sig ud. Ude Af Kontrol har et vildt og farverigt univers, hvor de - sammen med deres fans - har skabt et frirum, hvor man 100% kan være sig selv.

Billetter til Jelling Musikfestival kan købes på ticketmaster.dk og i Byens Café Jelling.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling