Ikke flere partout billetter til årets fest

14. maj 2019

Jelling Musikfestival kan nu melde udsolgt på partout billetter – men bare rolig, det er stadig muligt at købe dagsbilletter til alle dage.

Det blev allerede på de første 24 timer af billetsalget til dette års festival, til et rekordstort salg på knap 11.500 billetter - og efter at det fulde program blev offentliggjort i begyndelsen af april, er det gået stærk med de sidste partout billetter. Festivalen kan derfor i dag melde, at der er udsolgt på partout- samt 2-dags billetter til dette års Jelling Musikfestival.

Stadig mulighed for at komme med dette års Jelling Musikfestival
Der er stadig dagsbilletter til de enkelte dage tilbage, så der er stadig en chance for at komme med på græs og ikke mindst for at opleve store internationale navne, som George Ezra (UK), ZZ Top (US), The Pretenders (US/UK), The Mavericks (US) og Little Steven & the Disciples of Soul (US) samt en lang række danske navne, som Nik & Jay, Nephew, GNAGS, L.O.C. og mange mange flere.

Det er også stadig muligt at tilkøbe en af festivalens boformer – f.eks. dit helt eget telthotel værelse – vi kalder det D’Angle Tyra, hvor der stadig er ledige telte på det nye camp område, Camp Ro-Klokken-To. Læs mere om boformerne og se priser her.

Klar, parat – festivalstart (lige om lidt…)
Festivalpladsen er ved at blive gjort klar til festival, græsset er nyslået og de første barer og madboder er lige så stille begyndt at skyde op - og inden vi får set os om, strømmer alt den dejlige musik ud af højtalerne igen og hidkalder alle til at være en del af det store fællesskab og ikke mindst Danmarks Dejligste Parallelsamfund!

Det er stadig muligt at købe både boformer og dagsbilletter til Jelling Musikfestival, der afholdes i Kr. Himmelfarts ferien, fra d. 29. maj til 1. juni 2019. Billetter kan købes her

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling