Jelling tabte – men vandt så meget mere… Fodbold i holdåndens tegn…

7. maj 2018

Selvom Jelling All Stars ikke vandt over VB’s legendehold var dagen en mega succes. I den bagende sol kæmpede musikere og fodboldstjerner side om side for at hylde holdånden og støtte gode formål

Søndag d. 6. maj 2018 skriver på alle måder sig ind i både festival- og den lokale fodboldhistorie. Vejrguderne havde med bragende sol sørget godt for de i alt mere end 5.000 publikummer, hvilket i øvrigt var sæsonrekord på Vejle Stadion. VB sikrede sig igen førstepladsen i NordicBet Ligaen ved at slå udeholdet Nykøbing FB og ikke mindst var Vejle stadion fyldt op med legendariske stjerner, både fra fodboldens verden og den musikalske scene.

Forstærkninger måtte til

I den forkerte ende af banen (set med festivaløjne) blev der scoret lidt rigeligt i kampens første halvleg, hvor scoren stod på 0-4 til VB All Stars.

Det var Jellings holdleder Lars Lilholt selvklart ikke tilfreds med og noget måtte gøres… Han måtte simpelthen en tur i omklædningsrummet i pausen mellem de to halvlege og købe sig til forstærkninger – den strategi betalte sig, da tre af  i 2. halvleg løb på banen for Jelling. Efter kun 8 minutters spil, kom måltavlen endelig op på 1 scoring på Jellings side med en reducering til 1-5.

På trods af forstærkninger, havde Jelling holdet ikke på noget tidspunkt helt fat i hælene på legenderne fra Vejle Boldklub – kampen endte med et nederlag til Jelling – hvor meget taler vi ikke om…

Få Falch eller Gravesen trøjen på væggen derhjemme

I holdåndens tegn havde alle fodboldspillerne trykt det specielle holdåndslogo på fodboldtrøjerne, og nu kan du købe den helt unikke og specielle trøje, som endda er signeret.

Alle trøjerne bliver udbudt på auktion på www.odendo.dk i løbet af mandagen, så alle kan byde ind på dem og få lige deres yndlingsspiller op på væggen derhjemme – hvor fedt ville det ikke være at have en unik fodboldtrøje hængende derhjemme med Binzer, Sommer, Gravesen eller Simonsen på?

Handlede om meget andet end bare at vinde

Koryfækampen, som den også er blevet kaldt, handlede selvfølgelig også lidt om at vinde håneretten fremadrettet, men dagen og hele eventen handlede om meget mere end fodbold og en masse musikere og gamle fodboldlegender, der gerne ville spille bold.

Dagen stod i holdåndens tegn – og var simpealthen arrangeret for at støtte gode formål. En ad de ting, hvor publikum kunne være med til at støtte de gode formål, var et gammeldags amerikansk lotteri, hvor der var 4 fede præmier at vinde. Se vinderloddene og præmierne her.

De gode formål, som al overskuddet ubeskåret går til, er Red Barnet Vejle, der med både sommerlejre, Familieoplevelsesklubber og projekt Aktiv Fritid, gør en særlig indsats for udsatte børn, -og Søndermarken Vejle Håndboldklub, der med deres særlige fokus på sammenhold og engagement har formået at skabe en klub med plads til alle og båret af lysten til fællesskab og holdånd.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling