Jelling Musikfestival støtter vildt vandre-event: Gå 100 km på 24 timer

14. april 2023

Sidste år startede tre lokale kvinder eventet Walk 100 For Fun. Nu går Jelling Musikfestival med i projektet og donerer 1 krone pr. gået kilometer til gode formål.

 

De tre jellingensere Tove Seest, Tina Lillelund Gilje og Jane Lillelund Seest elsker motion og gerne den lidt ekstreme af slagsen. Derfor startede de sidste år eventet Walk 100 For Fun, som går ud på, at man går 100 km på 24 timer.

I år gentager de tre kvinder eventet 10. juni med en række nye muligheder for at deltage – både som hold eller på en distance på 50 km. Jelling Musikfestival går i år med i projektet og sætter undervejs musik til dagen takket være de lokale helte i Thunderpower og et live-band.

”Vi går med, fordi vi elsker lokalt engagement og synes det er et alletiders og fællesskabende event, som de 3 kvinder har fået op at stå. De vil lave noget for andre, noget der samler på tværs af alder og baggrund og inviterer så mange som muligt med til at få røde kinder, gode snakke og præstere noget ret vildt sammen,” udtaler Line Mosfelt, direktør i Jelling Musikfestival.

Derudover uddeler festivalen 1 kr. pr. gået km. til Højagercentrets Venner, så foreningen kan skabe endnu flere aktiviteter for byens ældre. Håbet er, at endnu flere vil gå løs for det gode formål.

”Vi glæder os helt vildt til at få forhåbentligt endnu flere med ud og gå i år. Vi har fået lavet nogle vildt lækre goodiebags, som alle deltagerne får. Derudover får man også aftensmad og en t-shirt med, når man melder sig til.” Tove Seest fra Walk 100 for Fun.

Tilmeld dig og vind en festivalbillet

Walk 100 For Fun foregår lørdag d. 10. juni 2023 kl. 10 til søndag d. 11. juni kl. 10. Hvis du tilmelder dig, eller har tilmeldt dig før 1. maj, deltager du i konkurrencen om 1 partoutbillet til Jelling Musikfestival 2023.

Du kan læse om, hvordan du tilmelder dig på Walk 100 For Funs Facebook-side. Se mere HER

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling