Spis, drik og vær glad: Tjek menuen på #JMF22

17. maj 2022

Så er der serveret! Slib kniv og gaffel og gå på opdagelse i vores bugnende mad og drikke-sortiment.

Vi håber, du er sulten, for i år kan du glæde dig til en masse nyt på menukortet i vores boder og barer. 

Vi har i år fokuseret på at introducere flere vegetariske eller oksekødsfrie alternativer, alkoholfri drikkevarer i flere barer og et smagspift fra forskellige verdenskøkkener i vores nye Foodtruck-område.

Dyk ned i de nye punkter på menukortet og lad tænderne løbe i vand.

Prøv nytilkommerne på menukortet

For mange faste Jelling Musikfestival-gæster vækker ordet festivalburger smagsløgene til live.

I vores store burgerbarer kan du i år som noget nyt også vælge en burger med paneret kylling fra The Happy Chicken Project og en vegetarburger.

Også vores deluxe-pølsevogn Gourmet Hotdog har fået en lækker vegetarversion. 

 

Smag dig igennem nye, lækre madboder

Bliv transporteret til Grækenlands solbeskinnede kystrestauranter hos The Real Greek, der ruller de mest fantastiske gyros fyldt med kylling, salat og fritter.

I den nye pandekagebod Crêpes a la Cart (billedet) kan du få crepes proppet med lækkerier fra både det salte og det søde køkken. 

I år har vi dedikeret et helt hjørne til ultralækre Foodtrucks, der ruller ind med de friskeste råvarer og de lækreste dufte.

I Foodtruck Corner finder du The Fish Project, der serverer fish & chips med friskfanget fisk og fritter fra lokale kartoffelproducenter. MAMATI er traditionel arabisk street food, som hjemmelavede falafler og shish kebab. Lima Empanadas serverer sprøde sydamerikanske empanadas i fire forskellige varianter med hjemmelavet salsa og en stærk chilimayo. Tasty Thai by Bird Bird disker op med sprøde og smagfulde thairetter – fra nudler til rød karry og alt derimellem.

Du finder Foodtruck Corner på pladsen overfor Teltscenen. 

 

Skål i de nye barer

Ny Scene har skiftet navn til Tribunen og har i samme ombæring fået en ny følgesvend i form af 1664 Blanc Bar. Her kan du skåle i den forfriskende hvedeøl 1664 Blanc, der smager af sommer på fad.

Vores Champagne Bar har fået en ordentlig overhaling med en lækker skybar og et gårdhavemiljø takket være Excellent Wine. Det er her, du nyder et glas spændende bobler eller popper en flaske for at fejre tilværelsens sejre.

 

Forsød festivaltilværelsen

På vores nye campområde Markedspladsen finder du bl.a. lakrids fra House of Denmark og fabelagtig baristakaffe fra Kaffebaren Vejle.

 

Smag på det udvidede drinkskort

Uanset om du skal køre hjem, tager den med ro på fjerdedagen eller af andre grunde har valgt alkohol fra, skal du have mulighed for at tage del i festen. Derfor findes den alkoholfri Tuborg Nul nu i udvalgte barer.

I specialølbaren Jacobsen Bar kan du tilmed få fem forskellige alkoholfri øl med smæk på smagen. Prøv f.eks. 1664 Blanc, Brooklyn Special Effects eller Tuborg Nul i to varianter med frugt.

I vores store drinksbarer – Spritten og Sjusser – kan du få mocktails og en sukkerreduceret cocktail ala Cosmopolitan. I Irsk Pub samt i Gin & Rom Bar er muligt at få en glutenfri Crabbies gingerbeer.

Du finder boderne og barerne på kortet – eller i vores app.

I appen kan du let få overblik over, hvor du kan få f.eks. vegetariske eller allergivenlige retter.

🍏 HENT APP TIL IOS 🍏

 

🤖 HENT APP TIL ANDROID 🤖

 

Se hele det fristende udvalg:

 

JMF24 STARTER OM

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling