Klar Parat Spil

21. februar 2015

Spillestedet Godset i Kolding lagde fredag aften rammer til den anden indledende runde af musiktalentkonkurrencen Quasar Rock., der har til formål at fremme vækstlaget i rytmisk musik.

En del af udfordringen i Quasar Rock Musiktalentkonkurrencen er, at hvert band kun har ganske kort tid til at komme på scenen, få instrumenterne sat til og lyden justeret, inden de er på og bliver bedømt for indsatsen.

”For de fleste bands er der under ti minutter til skiftet, og oven i købet spiller musikerne på vores baggear, da alle bruger det samme i aftenens løb. I lighed med et festivaljob er tidsplanen stram og den skal overholdes. Det klarer de medvirkende i Quasar Rock med imponerende overskud, men ingen af deltagerne kan sige sig fri for at føle presset – og det er selvfølgelig også en del af udviklingsprocessen for et band”, fortæller konferencier og stagemanager Jacob Due Hansen, efter den anden indledende runde af Quasar Rock.


”De medvirkende spillesteder gør også en fantastisk indsats for at skabe en god aften for alle medvirkende. Vi får en fantastisk modtagelse, der er engagerede frivillige, som slider og slæber for at hjælpe, både med sceneskift, lys, lyd, med opstilling, i garderoben og baren. Det er et fantastisk holdarbejde, og det kører til alles tilfredshed”, konstaterer Jacob Due Hansen, der har været med i alle ni sæsoner af talentkonkurrence.


Læs mere om runden i Kolding her, hvor du også kan se, hvilket band der kvalificerede sig til finalen, der afvikles på Ny Scene i Pinsen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling