Kom godt til festival - transport og åbningstider

21. maj 2017

Festivalen forventer igen i år 30.000 til 40.000 gæster og dermed et massivt antal biler på veje og parkeringsarealer i Jelling. Derfor har vi igen i år udvidede parkeringsarealer samt shuttlebusser til og fra festivalpladsen.

Jelling Musikfestival forventer igen i år mange gæster til musikfestivalen. Derfor er det udvidede parkeringsareal overfor hovedindgangen gjort permanent, så alle der kommer kørende til Jelling Musikfestival kan få parkeret deres biler.

Mølvangvej bliver fra onsdag den 24. maj kl. 10.00 lukket fra Katrinelund til festivalpladsens hovedindgang. Torsdag den 25. maj kl. 10.00 bliver Mølvangvej lukket ved Fårupvej - lukningen sker frem til søndag den 28. maj kl. 09.00.

Shuttlebusserne fra Fårup Sø Camping til festivalpladsen har fået ændret ruten, således at busserne kører fra Fårup Sø Camping ad Fårup gennem Jelling og ned ad Rosenvold til Katrinelund, hvor der er af- og påstigning.

Når bussen kører fra festivalpladsen, sker det ad Mølvangvej til Fårupvej og videre til Fårup Sø Camping.

Også natbusserne, der kører til Vejle Banegård torsdag, fredag og lørdag fra kl. 23.00, tager passagerer op på Katrinelund.

Vi har i år forsøgt at minimere antallet af køretøjer på den del af Mølvangvej, hvor der er flest mennesker. Derfor vil kun køretøjer, der skal ind på festivalpladsen få lov til at køre på Mølvangvej på strækningen mellem campingpladsen og festivalpladsen. På den måde sikrer vi de gående bedst muligt” siger trafikansvarlig John Jacobsen.

Tjek www.rejseplanen.dk for mere information om afgange og offentlig transport til og fra festivalpladsen.

Kort om transport og åbningstider til festival

Med bil: Gratis parkering på festivalens P-areal på Mølvangvej – tilkørsel fra Mølvang. Der er skilte ved indfaldsvejene til Jelling, der tydeligt viser, hvilke veje man skal køre for at komme til parkeringsarealet.

Med bus: Fra Herning/ Vejle mod Jelling: Sydtrafik indsætter ekstra busser på de ordinære afgange fra Vejle til Jelling – se tider og opsamlingssteder på www.rejseplanen.dk.

Fra Faarup Sø Camping til festivalpladsen: Der kører gratis festivalbusser i pendulfart mellem stationen, Fårup Sø Camping og festivalpladsen under hele festivalen.

Med tog: Toget mellem Vejle og Herning stopper i Jelling og du kan se tiderne på rejseplanen lige her.

Åbningstider og påsætning af armbånd

Festivalpladsen åbner på onsdag kl. 16.30 og de følgende dage (torsdag, fredag og lørdag) åbnes pladsen kl. 11.30.

Pladsen ved den store scene har åbent frem til kl. 01.45 alle dage, mens festen fortsætter på pladsen ved Teltscenen til kl. 02.45.

Du kan få sat dit festivalarmbånd på ved hovedindgangen til festivalpladsen fra på tirsdag kl. 16.00-21.00. Herefter er hovedindgangen åben for påsætning af armbånd onsdag-lørdag fra kl. 10 og frem til midnat.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling