Musikalske stjerneskud i Pakhuset – og det er gratis!

7. april 2016

Quasar kommer til Fredericia på fredag den 8. april, hvor du har mulighed for at opleve en række spændende minikoncerter med nogle af regionens musikalske stjerneskud.

Det er jubilæumssæson for Quasar, regionens talentkonkurrence for rytmisk musik, der i år afvikles for 10. år i træk.

Jelling Musikfestival står bag Quasar, med den hensigt at fremme vækstlaget i rytmisk musik ved at stille scene og professionelle rammer til rådighed, til gengæld for at musikerne giver spændende smagsprøver på, hvad de går og arbejder på i øvelokalerne.

Ud af flere end et halvt hundrede tilmeldte bands, har vi udvalgt seks bands, der skal dyste med egne, originale kompositioner.

Heitmann's kl. 19.30
Gorakh kl. 20.00
Indian Cane kl. 20.30
Caved Crow kl. 21.00
Trees In Toronto       kl. 21.30
Shred kl. 22.00


Det Bruunske Pakhus åbner dørene kl. 19.00. Der er gratis adgang til arrangementet. Afgørelsen forventes kl. ca. 22.45.

Hvert band har tre numre til at overbevise dommerpanelet, og de spiller egne, originale kompositioner.
De bands, som høster flest stemmer kvalificerer sig til finalen, der afvikles på Jelling Musikfestival torsdag den 26. maj 2016.
Vi håber alle de deltagende bands får en god og positiv oplevelse. Selvfølgelig håber vi også, at der kommer et medlevende publikum at optræde foran.

Efter afgørelsen tilbydes alle bandene konstruktiv feedback fra dommerne.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling