MØ er første hovednavn på Jelling Musikfestival 2022

1. december 2021

Store Scene i Jelling får besøg af MØ og hendes kraftfulde sceneshow for første gang.

Globale tophits og en kraftudladning af en optræden rammer Store Scene, når MØ indtager Jelling Musikfestival sidste weekend i maj 2022. 🌀

Karen Marie Ørsted er på et årti blevet katapulteret fra den danske undergrundspunkscene til verdensberømmelse. Selvom den dansegulvsfyldende, poetiske pop er rykket i fokus, gennemsyrer vildskaben fra punken stadig MØs sceneshow.

Siden gennembruddet i 2012 har MØ hamret sin status fast gennem legendariske optrædener på Roskilde Festival, Glastonbury og Coachella og besøg i amerikansk late night-fjernsyn, men først og fremmest gennem sit allerede imponerende musikkatalog.

Med megahits som ’Don’t Wanna Dance’, ’Blur’, ’Final Song’ og ’Kamikaze’, foruden Major Lazer-samarbejderne ’Cold Water’ med Justin Bieber og selvfølgelig ’Lean On’, står MØ som et lysende fyrtårn i dansk musik. 

Nyt MØ-album på vej

MØ har brugt gennembruddets skyggesider som drivkraft til at udforske nye stier i sit musikalske landskab, som har ført til, at hun 28. januar 2022 udgiver sit tredje studiealbum ’Motordrome’. De første singleforløbere ’Live to Survive’, ’Kindness’, ’Brad Pitt’ og ’Goosebumps’ vidner om et mørkere tekstunivers, der flirter med det okkulte, og en lyd, der trækker mere på de musikalske rødder fra punk og grunge. 

Der er garanti for både gåsehud og eufori, når MØ – endelig – træder ind på én af landets største festivalscener i Jelling sidste weekend i maj 2022. 🎸

“MØ er indbegrebet af en kunstner, der formår at bevare sin kunstneriske rodfæstning trods et internationalt gennembrud. Hendes evne til på én gang at tale til hjertet og sætte gang i en fest vidner om en verdensstjerne af karat. Vi har drømt om at præsentere hende i mange år, og det en stor glæde, at det nu endelig lykkes,” siger festivalleder Lars Charlie Mortensen.

Koncerten bliver én af MØs ganske få festivalkoncerter på dansk grund i 2022.

Billetsalget er i gang

Tidligere har vi offentliggjort Martin Jensen, GNAGS, Drew Sycamore og Andreas Odbjerg:

De resterende billetter til Jelling Musikfestival 2022 er i salg nu.

 

Hvis du vil holde dig opdateret om de næste offentliggørelser, så tilmeld dig vores nyhedsbrev:



FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling