Quasar Rock åbner 9. sæson i Vejle

21. januar 2015

På fredag den 23. januar slår spillestedet Bygningen i Vejle dørene op for første indledende runde af Quasar Rock ...

... den regionale musikkonkurrence, hvor talentfulde bands får stillet professionelle rammer til rådighed for at vise, hvad de går og arbejder på i øvelokalerne.

”Vi glæder os meget til at komme i gang med endnu en udgave af Quasar Rock, og vi kan mærke, at de deltagende bands virkelig tager denne chance seriøst. Jeg håber også publikum vil tage imod tilbuddet om at komme ud og opleve morgendagens musikere, idet Quasar Rock jo er baseret på de deltagende bands originale musik og individuelle stil. Vi har gennem årene oplevet overbevisende mini-koncerter, der både er spændende og meget bekræftende”, fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen fra Jelling Musikfestival, der står bag Quasar Rock.

Det er niende år, at Jelling Musikfestival arrangerer Quasar Rock, og formålet er at give talenterne indenfor de rytmiske musikgenre gode rammer at udvikle sig indenfor.

Quasar Rock kommer i de kommende måneder til Vejle, Kolding, Fredericia og Horsens, og finalen afvikles på Jelling Musikfestival torsdag den 21. maj 2015.

Der er fri entre til hver af de fire indledende runder, dørene åbnes kl 19 og det første band går på scenen 19.30. Der kommer seks bands på scenen i den første indledende runde, og vinderen forventes at kunne blive annonceret omkring kl 22.45

Klik her for at se, hvilke bands der spiller på fredag

På billedet ses vinderne af Quasar Rock 2014, Saviors of Detroit, under deres koncert i Bygningen i Vejle for et år siden.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling