Særlige musikalske oplevelser venter på Jelling Musikfestival 2022

1. april 2022

Jelling Musikfestival vil igen i år myldre med unikke musikalske oplevelser, der er med til at skabe festivalens helt særlige stemning.

Musikken vil igen i år strømme fra scener rundt om på festivalpladsen, der både pirrer de nysgerrige, såvel som danseglade. Glæd dig til alt fra livemusik på barscenerne og Silent Disco til nye toner fra en helt ny scene og kulminationen i talentprogrammet Quasar.

Quasar

Onsdag vil Jelling Musikfestivals talentprogram Quasar kåre årets vinder på den omdøbte scene Tribunen, der traditionen tro ligger ved Teltscenen. Quasar hjælper gennem mentorordninger og netværk årets finalebands på rette vej i musikbranchen – ligesom sidste års vinder Kalaset, der i 2022 indtager festivalens Store Scene.

Årets finalister:

  • Denana er et genremiksende folk/pop-”familieprojekt” drevet af en kraftfuld vokal.
  • Magnus Østergaard er legesyg singer/songwriter-pop efter Ed Sheeran’sk forbillede.
  • PVSO er varm, potent rapmusik på en bund af sitrende, tilbagelænede beats.
  • SARC er tung, mørk electronica med spor af grunge, spoken word og rap.

Motown Bar / Irsk Pub

Teltdugen i to af festivalens barer vil blafre til tonerne af en stribe velspillende orkestre og solister.

I Motown Bar spiller de dansegulvsfyldende disco/funk/pop-bands QC20 og Busy Feet op til svingom mellem musikken fra Store Scene.

I Irsk Pub lægger Kenneth Dupont, Sofaen, Old Friends, Heartwood Crumble, Rust og Jelling Spillemændene vejen forbi og fremtryller den autentiske, irske barstemning.

Silent Disco, fællessang og Jelling-hyldest

Endelig er de allersidste huller i programmet blevet lukket med tilføjelsen af Padlock Chain, Fællessang med Brandbjerg Højskole og Silent Disco

Martin Jønsson Blues & Boogie Combo spiller på festivalens Søpavillon, og får besøg af en helt særlig gæst. Knud Lindhard fra det legendariske Den Gamle Mand og Havet uropfører live en smuk hyldestsang til Jelling Musikfestival kaldet ’Keep JYelling’.

 

Dyk ned i den samlede spilleplan 📄

 

JMF24 STARTER OM

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling