Seks talentfulde bands klar til Quasar Rock finalen

18. maj 2015

Jelling Musikfestival præsenterer på torsdag den 21. maj seks dygtige og hårdtarbejdende unge bands i finalen af talentkonkurrencen Quasar Rock.

Det er niende gang i år, at Jelling Musikfestival som optakt til årets brag af en festival kan slå portene op til Quasar Rock, hvor publikum kan glæde sig spændende varianter af rock’n’roll, spillet med drive og gå-på-mod. Kom og oplev morgens stjerner dyste på Ny Scene - alle bands spiller deres egne, originale kompositioner.

”Vi har i de indledende runder været vidne til sprudlende spillelyst og spædende nye kompositioner. I Quasar Rock spiller alle deres egne, originale numre, og derfor får publikum reelt mulighed for at komme og opleve morgendagens stjerner, når de går på scenen og fyrer den af”, fortæller konferencier og stagemanager Jacob Due Hansen.

De seks bands, der har kvalificeret sig til finalen er Great White Buffalo (Tofterup), Judas Kiss (Odense), Melusive (Odense), Alterproof (Svendborg), I Said I Love (Herning) og Mud Stripes (Vejle), der har det fællestræk, at de udforsker guitarens muligheder, men med inspiration hentet vidt forskellige steder.

Finalen afvikles på Ny Scene, første band går på scenen kl 18.45, og det band, der kommer ud på toppen vinder bl.a. en koncertturne samt festivaljobs på nogle af de festivaler, som Jelling Musikfestival samarbejder med. Vinderbandet får også plads på årets festivalprogram, og skal spille en fuld koncert på Alfreds scene fredag kl 12.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling