Soleima erstatter Blaue Blume

17. april 2018

Efter et afbud fra den danske artpop gruppe Blaue Blume, er festivalen nu klar til at præsentere Soleima, som besøger Jelling for første gang.

For første gang nogensinde spiller Soleima på Jellingsk grund, når hun tager over fra det stressramte band Blaue Blume, som tidligere på måneden meldte ud, at de måtte aflyse alle sommerens koncerter, da forsanger Jonas Schmidt efter indspilningen af bandets kommende album, er blevet ramt af dyb depression og stress.

Soleima er en dansk sangskriver og sangerinde, der i løbet af de sidste par år har fået både hjemlandet og omverdenen til at spidse ører. Da hendes debutalbum – ”No14”, et minialbum, som indeholdte flere slagkraftige sange - udkom sidste år, skabte det både national og international interesse om den lille pige fra Århus.

Den danske sangerinde og sangskriver behandler ofte tunge emner i hendes tekstunivers, men sammen med hendes særegne og unikke vokal, bliver helheden nærværende og vedkommende. Det er blevet til nomineringer til både P3 Guld, Danish Music Awards, GAFFA-Prisen og Steppeulven - og hun vandt P3 Gulds Talentpris for singlen “Paper”.   

Soleima er top aktuel med sin anden EP - som hun kalder ”Bulldog” - der udkom d. 6. april i år. Hovedmotivet bag dette nye kunstværk, er den ultimative kunstneriske frihed og det musikalske frirum.

På alle måder er Soleima sin egen med et stærkt D.I.Y.-gén, der placerer hende i popmusikkens yderkant med sin særegne og uimodståelige vokal som en forførende sirene i Odysseus´ univers, der samtidig sender et livgivende lys igennem mørket.

Festivalen glæder sig over, at kunne byde Soleima velkommen på Alfreds Scene lørdag d. 26. maj kl. 18.00.

Se det fulde program til d. 30. udgave af Jelling Musikfestival her.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling