Spiller på Store Scene søndag D. 28. maj kl 12:50

Annika Aakjær

Annika Aakjær har støt og roligt banet sin egen musikalske vej i lidt over et årti. Siden sin albumdebut med ’Lille Filantrop’ i 2008 har hun fremstået som en stærk sanger, en solid komponist og en syleskarp, slagfærdig og selvudleverende tekstforfatter, der er vokset plade for plade.

 

Med sine ørehængende melodier og nærværende tekster som på de seneste hits ’T-shirt’ og ’POP’ har Annika Aakjær vundet danskernes hjerter. Tilmed har hun også indtaget både teaterscenerne og tv-skærmene. Men den afgørende sejrsgang har den nordjyske sangskriver gået på livescenen, hvor hendes livsbekræftende, tørre humor går hånd i hånd med en sjældent set musikalsk intensitet.

 

I de seneste år er mængden af streams og radioairplay bare vokset i takt med populariteten, og Annika Aakjær står nu klar til at indtage Store Scene i Jelling.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling