Spiller på Tribunen torsdag D. 25. maj kl 22:20

Black Sabbath Tribute

Regnen siler ned, torden og kirkeklokker høres i det fjerne, og med ét bryder helvede løs med ’Los diabolus in musica’, det forbudte toneinterval der efter sigende kunne fremmane djævelen. Hermed var heavy metal født. 

Der findes næppe nogen inkarnerede heavy-fans, der ikke får associationer til Black Sabbath, og starten på den allerførste Black Sabbath-plade, som stadig står som et monument over heavyrockens fødslen. Black Sabbath Tribute har siden 1998 båret det sorte budskab videre til den næste generation, og holder stadigvæk fanen højt, nu når originalerne har takket af.

Black Sabbath Tribute sætter en stor ære i at levere et professionelt og gennemført show og at formidle musikken med ægthed og indlevelse. Uanset om man er til Ozzy, Dio, Gillan, Hughes eller Martin, kan man ikke undgå at få valuta for pengene. Når Black Sabbath Tribute står på scenen, tager de publikum med på en tidsrejse, der spænder fra den spæde start i 1970, og helt op til slut 80’ernes mere pompøse inkarnation af bandet, uden at miste nerve eller fokus.

Black Sabbath Tribute har spillet udsolgte koncerter i både Danmark, Sverige, Norge og Færøerne og har også deltaget i Rock The Night Festival i Frankrig i 2021. Bandet består af Jan Weincke på guitar, Tino Gerner Bissø på trommer og Niels Wilhelm Knudsen på bas. I 2014 blev holdet styrket med sangeren, færingen Dagfinn Joensen, som er tidligere kendt fra hard rock-bandet Fate.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling