Spiller på Tribunen fredag D. 26. maj kl 23:20

D1MA

D1MA er umulig at indkapsle. Han bevæger sig på tværs af genrer, blander dansk og engelsk og skjuler ansigtet bag en maske. Han udgav sin første single i 2022, men har allerede været nomineret til DMA og P3 Guld. Og med over en halv million månedlige lyttere på Spotify alene hersker der ingen tvivl om, at D1MA på rekordtid har cementeret sig som én af tidens mest toneangivende, nye artister.

D1MA’s enestående lyd balancerer pop, elektronisk musik og klubrap, som mange uden held har prøvet før ham. Karrierens første år har allerede leveret stribevis af millionstreamede kæmpehits fra egen hånd. Samtidig demonstrerer et remix af verdenshittet ’Ferrari’, et sample af Clara Sofie og Rune RK-hittet ’Når Tiden Går Baglæns’ og senest et samarbejde med Medina, at D1MA favner langt bredere end nogen anden lige nu. Meget tyder på, at D1MA kan blive én af de artister, der definerer dette årti.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling