Spiller på Alfreds søndag D. 28. maj kl 14:10

Eee Gee

eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig et sted imellem den nordiske popmelankoli og den varme americana, der omfavner støvede country-elementer. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, så snart Emma Grankvist åbner munden.

For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført, og spækket med paradokser. Sangenes fortællinger fremstår som individuelle, ærlige øjeblikke fra livet, mens det leves. Hvor teksterne viser en sangskriver, der ikke er bange for at konfrontere sin egen skrøbelighed, er universet omkring eee gee helt anderledes sprudlende, cinematisk og ikke mindst humoristisk, hvilket publikum i Jelling for alvor får at føle fra scenen. 

Efter at være debuteret i 2021 med singlen ‘Favourite Lover’ som blev P3s Uundgåelige, har hun udgivet en perlerække af singler der i februar 2022 kulminerede i det anmelderroste debutalbum ‘Winning’ og en festivalsommer der bød på alt fra Roskilde Festival til Smukfest. Ved årets udgang blev ’Winning’ i Gaffa og Soundvenue udpeget som årets danske album, mens det lå nummer 2 og 3 i hhv. Politiken og Berlingske.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling