Anna, Emil og Jeppe mødte hinanden i Odense for 6 år siden og fandt ud af at de var skabt for hinanden. I 2019 spillede de tre venner sammen under navnet Karenina, som vandt finalen i Jelling Musikfestivals talentprogram Quasar.
Men siden da har den kreative energi i deres venskab fundet en helt ny retning og er blevet til bandet Fräulein, der med fynd og klem og ørehængerne ’Hva’ Vil Du Ha’ og ’Elske Dig For Evigt’ har indtaget de danske radiobølger.
Under en skelsættende sommerhustur transformerede trioens hver især entreprenante egoer sig fra at løbe i hver sin retning som tre vilde heste til at løbe sammen i et spand med producer Ole B Meyer bag tøjlerne. De gik fra misundelse til respekt for hinanden og omdirigerede deres respektive styrker til fællesskabet og i løbet af kort tid skrev de 10 sange. Med grænserne frigjort blev det efterfølgende til 100 sange i løbet af et år.
Sammen med Ole, der senest har produceret Jung, er trioen i gang med at indspille deres kommende album, der kommer i 2023.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling