Spiller på Alfreds søndag D. 28. maj kl 21:40

Gasoline

GASOLINE hylder Danmarks mest legendariske og ikoniske rockband Gasolin' med et repertoire bestående af Gasolin'-hits og sange fra Kim Larsens første soloalbum ’Værsgo’.

Gasolins udødelige sange og musik lever i den grad videre hos de fem kvinder i Gasoline. Med højt oktantal og rockhjelmen spændt, sætter de strøm til sangene og giver dem ny vitalitet og energi.

For femten år siden fandt de fem erfarne musikere sammen omkring en enkel idé: At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester: Gasolin'. Et orkester hvis sange havde fulgt dem gennem barndom og ungdom. Alle fem delte de en kærlighed til Gasolin' og den livskraft, der strømmer ud af sangene. Et brændstof, de kunne kende hos sig selv. Alligevel har de aldrig set sig som et kopiband, de har ingen intentioner om at imitere. Gasoline gør numrene til deres egne med respekt for de originale versioner.

GASOLINE:

Line Münster-Swendsen: vokal

Birgitte Bjørn: guitar og kor

Lisbeth Rysgaard: guitar og kor

Annette Bork: bas og kor

Ditte Brodde: trommer

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling