Henning Stærk er dansk rockhistorie – i levende live!
Efter at have fejret sit 57-års jubilæum i 2022 er Henning Stærk nu klar med comebackalbummet ’Big Boss Man’ – hans første i 14 år. Og selvom dåbsattesten udkom i 1949, forhindrer det ikke Henning Stærk i – med manér – at fortsætte sin 'Never Ending Tour' i 2023 sammen med sit velspillende band og til glæde for sit store og trofaste publikum.
Siden Henning Stærk begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerterne, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Efter 58 år på landevejene er bentøjet selvfølgelig lidt slidt. Men stemmen fejler ikke noget, og derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle. I slutningen af maj ruller den til Jelling.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling