Spiller på Søpavillonen fredag D. 26. maj kl 14:40

JMF-bogtalk

Lars ”Charlie” Mortensen der var medstifter og festivalens leder fra 1989-2022, har skrevet bogen ’Vejen til Jelling – kun den der sætter sejl fanger vind’. Bogen, der netop er udkommet, kommer vidt omkring, og fortæller hvordan tilfældighedernes spil gjorde, at han var på det rette sted, mødte de rette mennesker på det rette tidspunkt, og med dem startede Jelling Musikfestival. Bogen fortæller Charlies historie, og er fuld af anekdoter, fortællinger og erindringer.

Med sig har Lars Charlie Mortensen journalist og radiovært Jesper Nyborg, som guider publikum igennem bogens røverhistorier og vidnesbyrd fra én af festivalbranchens visionære drømmere.

Citat fra bogen

Jeg tænker på livets mange krydsveje, på held i uheld, og på, at vi mennesker, når vi står sammen og deler vores passion, kan skabe noget stort. Jeg var heldig at være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, og støde ind i de rigtige mennesker. Jeg bosatte mig i en by, hvor der var mennesker, der ville være med.”

”Men hvordan, hvornår og hvor startede drømmen om at lave en festival?  Hvordan kunne det blive så stort? Alle veje fører til Rom, siger man. Hvem er Charlie egentlig, og hvordan endte jeg her – ikke i Rom, men i Jelling, en by der som Rom har en historie, der fører tilbage til begyndelsen.

Der er intet entydigt svar – men livet har mange facetter. Og en dag stod jeg efter flere omveje af toget i Jelling. Det blev min by, og musikken blev mit virke.”

 

Bogsignering

Umiddelbart efter bog-talk kan bogen købes i Søpavillonen og der er her mulighed for at få bogen signeret af Charlie.

Søndag d. 28 maj vil der også være mulighed for at få bogen signeret af Charlie i Merchandise boden fra kl. 14.30-15.30. Bogen kan købes i Merchandise under hele festivalen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling