Spiller på Teltscenen fredag D. 26. maj kl 17:00

Johnny Deluxe

I starten af 00’erne galoperede fire, unge gutter ind på hitlister og radiobølger med kæmpe hits som ’Elskovspony’, ’Drømmer jeg’, ’Sommeren er forbi’, ’Drenge som mig’ og ’Det du gør’ og mange flere popsange. 

Johnny Deluxe overhalede ganske enkelt musikbranchens musikalske trends med charme, selvtillid og noget så frækt som iørefaldende popmusik. Debutalbummet solgte langt over 40.000 eksemplarer og i dag har bandet også samlet langt over 40.000.000 streams på streamingkanalerne og er fortsat i fast rotation på Danmarks radiokanaler.

Den fortsatte popularitet har fastholdt som et af de mest eftertragtede livenavne på skoler, diskoteker og festivaler – heriblandt på Jelling, hvor de vender tilbage efter de var på plakaten til den aflyste festival i 2020.

Johnny Deluxe står i dag – 20 år efter starten af bandet – som lyden af evige fester, som en fast del af soundtracket til ungdommen og med en status som leverandør af uundgåelige evergreens i dansk musikhistorie.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling