De syv gutter i Jonah Blacksmith sammensmelter ubesværet det storladne med det hverdagsagtige, det drømmende med det konkrete og inderlighed med intensitet. Deres enestående udtryk leveres med glimt i øjet og opvæksten i Thys rolige vildskab som undertone.
Bandet har fået en solid vind i sejlene, der er vokset støt og roligt over årene. For nylig var de nomineret til to Danish Music Awards i kategorierne Årets Danske Radiohit, samt Årets Danske Gruppe. Foreløbigt byder 2023 på deres største koncertturné til dato, når bandet besøger de fire største danske byer, foruden naturligvis to stop i hjembyen Hurup Thy.
Derfra drager syvmandsorkesteret ud i sommerlandet med større styrke og mere kærlighed end nogensinde – og vejen går naturligvis forbi Jelling sidste weekend i maj.
Jonah Blacksmiths betagende blanding af folk, rock og pop har aldrig stået skarpere, end når de i maj 2023 indtager Store Scene på Jelling Musikfestival.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling