Spiller på Tribunen søndag D. 28. maj kl 17:55

Kalaset

I den afsluttende finale i festivalens talentprogram Quasar vandt det synth-inficerede indierockband KALASET i 2021 foran et knivskarpt felt.

Siden gik det stærkt for de fem gymnasievenner fra Middelfart. Da de udgav deres første single ’Riv I Mit Hår’ i november strøg den ind som P3’s Uundgåelige og debutalbummet ’Grib Mig Hvis Jeg Falder’ fik store roser med på vejen.

Med det nye album i bagagen gæster det fremadstormende orkester igen Jelling, efter de sidste år åbnede Store Scene. Og de vender brandvarme tilbage. I Gaffas anmeldelse af deres forårsturné lød beskrivelsen ’dit nye yndlingsband farvelægger sortsynet’ flankeret af fem stjerner.

Intensitet, energi, nærvær og nerve smelter sammen i både musikken, lyrikken og bandets performance. Teksterne er på dansk og behandler råt og ærligt emner som stilheden, rastløsheden og ungdommens drømme.

Bandet trækker stilistiske tråde til grupper som Superheroes, Broken Social Scene og The Cure samlet i en nutidig blanding af dreampop og indierock.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling