Når vi synger sammen, bliver vi forbundet med hinanden. Det mærker vi, når vi som publikum skråler med på sange vi elsker foran de store scener.
Katrine Muff inviterer til fællessang med hele den danske sangskat i hånden. Vi skal synge sammen og blive klogere på hvorfor sangene rammer os lige i hjertet og bliver siddende der.
Katrine har som TV- og radiovært stået i front på et hav af programmer med musikformidling som omdrejningspunktet. ’Fællessang’, ’Sangbogen - med Muff og Hammer’, ’DRs Juleshow’ og mange flere. Hun har hele 5 sange med i Højskolesangbogen. Blandt andet ’Fortabt er jeg stadig’ som hun har skrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen Den Folkelige Sangs Pris i 2021 for deres samarbejde på albummet ’De korte sætningers land’. Senest har hun skrevet bogen ’Sangbog til børn og deres voksne’ og udkom i 2022 med albummet ’Sange til børn og deres voksne.’
Katrines smittende energi smitter og alle kan være med. Det handler nemlig ikke om, hvordan det lyder, det handler om, hvordan det føles.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling