Når man hører Lewis Capaldis stemme, er der ingen tvivl om, at han er den ægte vare. Han har skrevet sange siden barndommen, og da han var 11 år gammel, sneg han sig med sin bror på pubs for at optræde. Siden blev hans hjemmeoptagede sange opdaget på musikplatformen SoundCloud – og nu er han én af tidens største popmusikere.
Han fik sit helt store gennembrud i 2018 med balladen ’Someone You Loved’, der langsomt, men sikkert strøg til tops på hitlister i hele verden. I efteråret 2022 blev sangen den mest streamede britiske sang nogensinde, da den overhalede kammeraten Ed Sheerans ’Shape of You’, og er lige nu den fjerde mest streamede sang nogensinde på Spotify. Det efterfølgende debutalbum ’Divinely Uninspired To A Hellish Extent’ blev det mest solgte album i England i både 2019 og 2020 og kastede hits som ’Before You Go’ og ’Bruises’ af sig.
Lewis Capaldi toppede i januar igen den engelske Billboard-hitliste med singlen ’Pointless’, der er hans fjerde nummer 1-hit. Nummeret er en forløber til det længe ventede andet album ’Broken By Desire To Be Heavenly Sent', der udkommer 19.maj – lige i tide til koncerten i Jelling.
Det er altså en sanger med et massivt globalt momentum, der optræder på Jelling Musikfestivals Store Scene fredag d. 26. maj
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling