Padlock Chain spiller, så sveden sprøjter og fadøllen skummer. Med smittende humør og stor kærlighed spiller de fire herrer deres yndlingsrock, så alle i teltet kan skråle og skåle med, indtil både struben og bægeret er tørt.
På en tur i karrusellen sammen med Padlock Chain risikerer du at møde AC/DC, D-A-D, ZZ Top, Gasolin, Creedence, Joan Jett og mange andre.
”For os handler rock om energi og fællesskab – ikke om smarte akkorder i mol eller trestemmigt kor. Den slags overlader vi trygt til andre, mens vi banker pedalen i bund og mærker vinden rive os i håret. Det fedeste i livet er at spille rock sammen med et publikum, der er med på den. Og det ved vi, at folk i Jelling er. Vi har aldrig – aldrig - mødt et Jelling-publikum, der ikke var klar på fællessang og bægerklang, gang i sagerne og sang i gaderne. Det er altid en fornøjelse. Og vi glæder os til årets festival, som var vi fire sømænd, der kan se land efter måneder på havet,” siger forsanger Peter Friis Autzen.
Padlock Chain er og har altid været: Lars Dreymann på guitar og kor, Kenneth Madsen på bas og kor, Christian Mørch på trommer og Peter Friis Autzen på sang og mundharpe
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling