Spiller på Alfreds fredag D. 26. maj kl 14:40

Pauline

Nogle gange kommer der en musiker ind ad døren og slår benene væk under en med sange, der rammer direkte i hjertekulen. Sådan er det med Pauline, hvis smukke debutalbum ’Noget For Nogen’ modtog fem funklende stjerner fra det danske musikmagasin GAFFA med ordene: “Når vildt og voldsomt møder sart og skrøbeligt og skaber den perfekte, kuldegysfremkaldende balance.”

 

Pauline har gennem det meste af sit liv gået og skrevet små digte og leget med ord, som nu er blevet til musik. I 2021 tog hun danskerne med storm med sin debutsingle ’Ny Og Næ’, der blandt andet har været P3’s Uundgåelige, hvor hun viser sin evne til at skabe poetiske sfæriske sange med noget på hjerte. Siden da, er det, udover debutalbummet, blevet til en række singler – herunder singlen ’Sommer i December’ i selskab med Burhan G.

 

På Jelling Musikfestival kan du ved selvsyn opleve Pauline, som en artist, der ikke kun skriver sange, der rammer i hjertekulen, men også performer helt ind i hjerterne på publikum.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling