Spiller på Tribunen lørdag D. 27. maj kl 15:20

Pil

Pil skriver dansksprogede sange om de skæve følelser i et opløftende og legende popunivers. Ensomhed og ulykkelig kærlighed beskrives så præcist som muligt, så lytteren kan mærke, der er noget på spil og samtidigt kan nikke genkendende til de udpenslede, pinlige scenarier. Som når Pil står på et levende dansegulv, omringet af mennesker, og aldrig har følt sig mere ensom i hele sit liv.

Historien om Pil tager for alvor sin begyndelse med udgivelsen af hendes debut-EP ’Når Du Går Herfra’, som fik særlig ros for sine velskrevne danske tekster, der af Soundvenue blev kaldt “mesterligt konstrueret”.

Især sangen ’Nattely’ har givet Pil en masse omtale i musikmagasiner og loyale lyttere på Spotify, som i december 2019 inviterede hende til at deltage i netværksmiddagen under initiativet ’Equalizer Project’, som sætter fokus på kvindelige artister, sangskrivere og producere. Her fik Pil bl.a. muligheden for at dele personlige erfaringer med sin store inspirationskilde Medina. Siden udsendte Pil singlerne ’Gulvet’ og ’Omvendt’ med Andreas Odbjerg, som blev et stort radiohit.

I sommeren 2021 vandt Pil DR Karrierekanonen og fik igen rosende ord med på vejen for sit tekstunivers. Siden har hun blandt andet udgivet sit debutalbum, kollaboreret med Burhan G og fået æren af at åbne musikåret i det københavnske spillested Vega med en udsolgt koncert. Glæd dig til en koncert på Jelling Musikfestival, der indkapsler alt det, Pil som sangskriver står for og skriver om; den svære kærlighed, ensomhed og tvivl.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling