Spiller på Tribunen søndag D. 28. maj kl 20:20

Superloader

Dansk rocks superkræfter har fundet sammen i Superloader.

 

4-mands rockgruppen samler musikere med en fortid i nogle af Danmarks mest toneangivende rockorkeste. Bjørn ”Billy” Poulsen på vokal & guitar fra Black City, Nicolaj René Jensen på leadguitar og kor fra The Rambling Vibes, Anders Kjølholm på bas og kor fra Volbeat og Kristian Rikard Buch på trommer & kor fra Blå Nætter.

 

I 2015 grundlagde forsanger og guitarist Bjørn ”Billy” Poulsen Superloader efter opløsningen af sit succesfulde rockband Black City, der udgav to kritikerroste album med bl.a. massiv spilletid til numrene ’Summertime’ og ’The Day My Hero Died’ på P3.

 

Superloader debuterede i 2016 med albummet ’Travel In Time’, hvoraf især sangene ’Life’ og ’Water Under The Bridge’ i skønsom duet med Johan Olsen fra Magtens Korridorer blev publikumstræffere. Siden da har Superloader dannet ramme om et par nyere singleudgivelser i 2020. I starten af 2023 udgav de første ep i en føljeton af to.

 

Efter et par udskiftninger i besætningen står de nu som et 4 mands-new age grunge rock-band, der skærer ind til benet med en mere klar og kontant lyd. Superloader er hårdere, skarpere og stærkere end nogensinde.

 

Lyden er inspireret af bands som Foo Fighters, Queens Of The Stone Age, The Darkness and Metallica. Live er bandet en ren eksplosion af vildskab, raseri og kærlighed. De tager deres publikum helt ud til kanten og tilbage igen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling