Spiller på Teltscenen lørdag D. 27. maj kl 16:40

Swan Lee

Et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår. Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste debut, ’Enter’, fra 2001. Swan Lee’s første store hit kom med Bond-hymnen, ’Tomorrow Never Dies’, der vidnede om et nyt dansk navn, der turde drømme stort. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nr. 1 på den danske hitliste i 2004. Det samme gjorde singlen, ’I Don’t Mind’, der fik følgeskab af kæmpehits som ’Love Will Keep You Warm’ og ’What Is Love?’. Selvom Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn unægteligt skrevet som et af de mest elskede og betydningsfulde bands i 00’erne og i dansk musikhistorie.

Derfor kom det nok bag på de fleste, da Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck, få dage inden, de havde takket ja, til at give koncert i Operaen ved Kronprinsparrets Kulturpris, med ét gik hvert til sit.

Nu skriver vi 2022. I de sidste to år, har vi forsigtigt nærmet os hinanden igen musikalsk. Legen er blevet sjov. Og inspirerende. Vi har opdaget at den gamle telepati og den kreative nysgerrighed er intakt. Vi har været i øvelokalet og er, netop nu, i gang med at udvikle og forfine både sangskrivning og udtryk. Materialet emmer af den oprindelige Swan Lee-DNA, men bærer også præg af, at vi er tre forskellige mennesker, der har udviklet os siden, vi splittede op. Nu er der kommet så mange flyveklare sange ud af samarbejdet, at vi har besluttet, at det giver kunstnerisk og personlig mening, at udgive vores tredje album og tage på turné sammen igen,” fortæller Swan Lee.

Trioen medbringer både nyt materiale og et højtelsket bagkatalog, når de indtager Jelling Musikfestival 19 år efter deres seneste besøg. De fløj deres helt egne veje i dansk rock – farvede den, med et stilsikkert, drømmende udtryk og en pallet af sange, der blev lige så store, som deres fængende pop-univers. Nu gør de det igen – Swan Lee flyver på ny.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling