Tom Donovan kan kun betegnes som en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, hvis kraftige stemme og dynamiske guitarspil forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier i et show fyldt med ægte irsk humor. Tom Donovan bliver altid mødt med stor entusiasme og begejstring – ikke mindst i Jelling.
I 25 år har Tom Donovan boet i Danmark. I 43 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange. Aktiviteten har gjort Tom til én af de travleste sangere på den danske koncertscene. I mange år har han spillet i omegnen af 150 koncerter om året af én eneste årsag: Publikum kan ikke få nok af Tom Donovan.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling