Polo Club er en dansk dj/producer, som langsomt er i gang med at sætte sit aftryk på den danske house-scene. Martin Kristensen, som er manden bag kunstnernavnet, kommer fra Aarhus og har allerede spillet klubshows i Danmark, London, Berlin, Hamburg og Stavanger. Polo Club er en alsidig dj, der spiller alt fra tech house til melodic house. Hans musikalske inspiration kommer fra kunstnere som Four Tet, Dom Dolla og Gorgon City, og hans ultimative mål er at give publikum en følelse af at stå på en mørk og svedig natklub i en af Europas metropoler.
Polo Club er en dj/producer, der er dedikeret til at give publikum den bedste musikalske oplevelse, og han er ikke bange for at tage chancer og præsentere publikum for musik de ikke vidste de kunne feste til. Han går op i at skabe en unik stemning, hvor publikum kan slå sig løs og give sig hen til musikken. Festen er 100% centrum.
Indtil nu er det blevet til udgivelser på Fantastic Music og samarbejde med flere kunstnere fra både Danmark og London. Dette har været med til at etablere hans tilstedeværelse på den elektroniske musikscene hvor han i forvejen er en del af DJ/producergruppen DØ CHEF DØ. Samarbejdet med gruppen har bidraget til at fastslå hans position som en iøjefaldende producer på den danske EDM-scene.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling